Adjektiver bruges til at beskrive ting, personer, steder og alt andet i verden. En “bil” kan fx være både “grøn”, “blå” eller “rød”, og en “kvinde” kan være “ung”, “træt” eller “høj”. Adjektiver bøjes efter tre grammatiske kategorier: køn, tal og bestemthed. Nedenfor skal vi se på, hvordan disse kategorier udtrykkes og spiller sammen.

Køn

Der findes to grammatiske køn på dansk, som markeres enten med N, som i (1a) eller T, som i (1b).

1a)

en rød bil

en stor lejlighed

en sød banan

1b)

et rødt skib

et stort hus

et sødt æble

Som vist i eksemplerne markeres køn både på substantivets artikel (en/et) og som endelse på adjektivet (- / –t) hvor N-køn ikke har nogen endelse mens T-køn vises i endelsen –t.

Tal

Der findes to tal-kategorier på dansk: ental (en) og flertal (flere end en). Som vi så i eksemplerne i (1) markeres køn i ental, men køn markeres ikke i flertal, som vist i (2a-b) hvor alle adjektiverne ender på –e.

2a)

to røde biler

to store lejligheder

to søde bananer

2b)

to røde skibe

to røde huse

to søde æbler

Bestemthed

Både substantiver og adjektiver har en bestemt og en ubestemt form alt efter om de er kendte eller ukendte. Nogle eksempler ses i (3 og 4).

3)	Jeg købte en appelsin. Appelsinen var sød. Min nabo har en bil. Bilen er rød. Vi bor i et hus. Huset er gammelt.

I (3) introduceres først et substantiv i ubestemt form som ny information (en appelsin) men omtales bagefter i bestemt form som kendt information (appelsin-en). I disse eksempler står adjektiverne og de bestemte substantiver på hver side af verbet at være men de kan ikke stå på samme side af et verbum, dvs. man kan IKKE sige “jeg spiser sød appelsinen”. I stedet er man nødt til at gøre som i (4). Læg særligt mærke til, at endelsen, der markerer bestemthed er –e og har samme form som flertal ubestemt, som vi så i (3), hvilket kan være forvirrende.

sg. N jeg spiser den søde appelsin

pl. N jeg spiser de søde appelsiner

sg. T jeg spiser det søde æble

pl. T jeg spiser de søde æbler

I (4) bruges de bestemte artikler den/det/de til at markere bestemthed i stedet for en endelse, og alle adjektiver får den bestemte endelse –e. Det samme sker når substantivet er besiddet som i (5).

sg. N “jeg spiser min søde appelsin” / … “Marias søde appelsin”

pl. N “jeg spiser mine søde appelsiner” / … “Marias søde appelsiner”

sg. T “jeg spiser mit røde æble” / … “Marias røde æble“

pl. T “jeg spiser mine røde æbler” / … “Marias røde æbler“

Så besiddede substantiver anses altså for bestemte og står derfor sammen med et bestemt adjektiv der ender på –e uanset køn og tal.

Uregelmæssige adjektiver

Nogle adjektiver har begrænsninger i forhold til hvilke endelser de kan tage. Andre ændrer sig på uventede måder i e-formen. Disse uregelmæssigheder er vist i (6).

6)	Adjektiver, der slutter på –sk, har enten ingen form med –t eller det er valgfrit Kan ikke få -t: “dansk, historisk, alfabetisk, typisk” –t er valgfrit: “drilsk, harsk, barsk, falsk”
	Adjektiver, der allerede slutter på –t, får ikke et ekstra –t (fx “sort, glat, træt”).
	Adjektiver, der stammer fra verber, har kun 2 former, –t eller –ede. “en malet bil, et malet hus, to malede huse” “en prikket skjorte, et prikket håndklæde, to prikkede håndklæder” “en informeret person, et informeret menneske, to informerede mennesker”
	Adjektiver, der ender på –en / -el / -er har de uregelmæssige e-endelser -ne / -le / -re “doven, dovent, dovne” “gammel, gammelt, gamle” “mager, magert, magre”
	Adjektiver, der slutter på –s har somme tider kun en form Kun en form: “anderledes, fælles, afsides”. Alle former: “løs, vis, porøs”
	Adjektiver, der ender på en vokal, har som regel ikke nogen form med –e og nogle har heller ikke nogen form med –t mens kun “ny” har alle former. Mangler en form med -e: “blå/blåt/blå, skrå/skråt/skrå, grå/gråt/grå” . Har kun en form: “sky, bly, ublu, snu, lilla”. Har alle former: “ny/nyt/nye”.