Tøjbutik

En kunde kommer ind i en tøjbutik. Hun vil bytte et par bukser, som hun har fået i julegave af sin kæreste.

Ekspedient: EK
Kunde: KU
EK

Hej.

Hvad kan jeg gøre for dig?

KU

Hej.

Jeg vil gerne bytte et par bukser.

EK

Ja, hvad er det galt med dem?

KU

De er for store og løse, synes jeg.

Og jeg vil måske gerne have dem i en anden 

farve.

EK

Må jeg se din kvittering?

KU

Altså faktisk har jeg glemt at få kvitteringen med…

EK

, men jeg er altså nødt til at se kvitteringen, hvis jeg skal kunne hjælpe dig.

KU

Ah okay … Er det nok med et billede af kvitteringen?

EK

… ja, det er okay – det vigtigste er den nederste del, hvor stregkoden står.

KU

Okay. Jeg får lige min kæreste til at sende et billede af den.

KU

Så, nu har jeg fået billedet af kvitteringen – her.

Kunden viser sin telefon til ekspedienten, som scanner billedet med sin stregkodescanner.

EK

Ja, det ser helt fint ud.

Og hvad kunne du tænke dig i stedet for?

KU

Jeg vil gerne have nogle bukser, der ligner dem, jeg lige har byttet, men et nummer mindre og i slim fit.

EK

Og du ville have dem i blå i stedet?

KU

Ja, hvis du har dem, så ville det være perfekt.

EK

Okay – lad os kigge på det.

Ekspedienten går sammen med kunden hen til hylderne og kigger efter bukserne.

EK

Her har vi nogle som sidder strammere, og så skal det vist være størrelse 36.

Hmmm … dem har vi kun i den sorte farve her.

Men lad mig lige kigge nede på lageret, om vi har dem i blå, størrelse 36.

KU

Okay – jeg venter gerne.

Ekspedienten går og kommer tilbage et øjeblik senere.

EK

Desværre. Vi har simpelthen udsolgt i blå i din størrelse. Det beklager jeg.

Men jeg kan bestille dem hjem til dig. Så kan de være her på mandag.

KU

okay.

Nej, så tror jeg bare at jeg tager de sorte.

Jeg har ikke lyst til at vente så længe.

EK

Okay.

Og den model her koster jo så 200 kr mere end dem, du bytter.

KU

Ja, okay.

EK

Vil du betale med kort?

KU

Ja tak, bare på beløbet.

EK

Værsgo. Fortsat god dag.

KU

Tak, i lige måde.