Substantiver er ord, der refererer til ting (dør, stol, fugl), mennesker (dreng, mormor, hjemmehjælper), steder (plejehjem, kantine, kommune) og abstrakte koncepter (inspiration, søvn, kærlighed) med mere.
Substantiver er på dansk forbundet med 3 grammatiske kategorier: tal (ental/flertal), køn (N/T) og bestemthed (bestemt/ubestemt).
Tal
Substantivet har forskellige endelser afhængigt af, om der er en eller flere, fx:
Ender på –e:
| en dør | to dør-e |
| en stol | to stol-e |
| en fugl | to fugl-e |
Entalsformen er kort, og flertalsformen er længere.
Der findes også andre flertalsformer, som vist i eksemplerne nedenfor:
Ender på –r eller -er:
| et vindue | to vindue-r |
| en kvinde | to kvinde-r |
| en bil | to bil-er |
Uden endelse:
| et år | to år |
| et ben | to ben |
| et får | to får |
Skifter vokal:
| et barn | to børn |
| en mand | to mænd |
| en gås | to gæs |
Kombination:
| en bog | to bøg-er |
| en fod | to fødd-er |
| en tand | to tænd-er |
Læg også mærke til dobbelt konsonant i fødder.
Køn
Substantiverne inddeles i 2 grupper, eller “køn”. De 2 køn hedder fælleskøn, og intetkøn eller N-køn og T-køn, fordi de markeres med henholdsvis ‘-n’ og ‘-t’. Vi har allerede set eksempler på de to køn ovenfor. Her er nogle flere eksempler:
| KØN | ENTAL | FLERTAL | ||
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| N | en pige | pige-n | pige-r | pige-r-ne |
| N | en dreng | dreng-en | dreng-e | dreng-e-ne |
| N | en kvinde | kvinde-n | kvinde-r | kvinde-r-ne |
| N | en mand | mand-en | mænd | mænd-ene |
| T | et barn | barn-et | børn | børn-ene |
| T | et menneske | menneske-t | menneske-r | menneske-r-ne |
| N | en lejlighed | lejlighed-en | lejlighed-er | lejlighed-er-ne |
| T | et hus | hus-et | hus-e | hus-e-ne |
| N | en bil | bil-en | bil-er | bil-er-ne |
| T | et fly | fly-et | fly | fly-ene |
| N | en plante | plante-n | plante-r | plante-r-ne |
| T | et træ | træ-et | træ-er | træ-er-ne |
| N | en pære | pære-n | pære-r | pære-r-ne |
| T | et æble | æble-t | æble-r | æble-r-ne |
Som eksemplerne viser, er køn ikke systematisk og ikke forbundet med biologisk køn og heller ikke med indholdsmæssige kategorier som fx bolig, transport, planter, frugt. Der er heller ikke nogen forbindelse mellem flertalsform og køn. Det er med andre ord tilfældigt hvilket køn et substantiv har. Læg også mærke til, at forskellen mellem køn forsvinder i flertal, så fx ‘et æble’ og ‘en pære’ får begge ‘-r-ne’ i flertal bestemt.
Bestemthed
Vi har allerede set eksempler på substantiver i bestemt og ubestemt form ovenfor fx ‘en pige’ -> ‘pige-n’ hvor ‘en pige’ kan være en hvilken som helst pige blandt alle piger i verden. Vi bruger ubestemt form, når vi ikke kender pigen, og når det er første gang vi hører om hende. Når vi kender pigen, så bruger vi bestemt form, se eksemplerne nedenfor.
En kvinde sidder på en trappe (noget ukendt introduceres)
Kvinden har hvide sko på (noget kendt refereres)
Trappen er grå (noget kendt refereres)
Et æble ligger ved siden af en pose
Æblet er rødt
Posen er brun
En mand sidder ved en bil
Manden er glad
Bilen er sort
Vi bruger også ubestemt form i følgende situationer:
Når noget er besiddet (possesiv), fx:
Et hus / huset ->Det er Peters hus
En mor / moren -> Jeg ringer til min mor
En kuglepen / kuglepennen -> Må jeg låne din kuglepen?
Efter bestemte artikler den/det/de:
Vi bor i det hus til venstre
Hvem kører i den bil?
Kender I de mennesker?
Når noget er generisk:
Biler er dyre i Danmark. Har I bil?
Børn er søde. Har I børn?
Chokolade er usundt. Appelsiner er sunde
Jeg vasker altid bil om onsdagen