Pausesnak – rengøring

Nikita og Pablo har frokostpause. Pablo er i gang med at lære Nikita op i det rengøringsfirma, hvor de begge er ansat.

Pablo: PA
Nikita: NI
PA

Nåh, Nikita, hvordan synes du, det er gået indtil nu?

NI

Jeg synes faktisk, det er gået rigtig godt.

PA

Ja, det synes jeg også. Du er ret hurtig til at lære det.

NI

Tak.
Har du været her i firmaet længe?

PA

Ja, jeg har snart været her i 10 år.

NI

Ja, det er længe.

PA

Ja. Jeg er glad for det.
Jeg kan godt lide at stå tidligt op, komme tidligt på arbejde og få tidligt fri.
Og så bor jeg også lige i nærheden.

NI

. Hvor bor du?

PA

Jeg bor 5 minutters gang fra stationen.

NI

, okay. Ja, så har du ikke langt til arbejde.

PA

Nej. Jeg går næsten altid på arbejde, eller sommetider cykler jeg.
Hvad med dig?

NI

Jeg bor langt væk, så jeg skal med tog og bus.
Det tager næsten en time.

PA

Okay. Læser du så i toget og i bussen?

NI

Ja, nogle gange læser jeg en bog og nogle gange lytter jeg til podcasts.

PA

Det er da meget godt. Så keder du dig ikke.

NI

Nej. Men det er heller ikke så godt med den lange transporttid.
Jeg skal nemlig aflevere min søn i børnehaven allerede kl. 7.
Og så kan jeg ikke hente ham igen før kl. 17!

PA

Ja det er mange timer at være i institution.

NI

Ja, nemlig. Det er jeg lidt ked af.

PA

Det kan jeg godt forstå.
Hvad med din mand. Kan han ikke hente jeres søn?

NI

Han har natarbejde, så han ligger og sover, når vi tager afsted.

PA

for søren. Ja, det er ikke nemt.

NI

Nej.
Hvad med dig. Har du børn?

PA

Ja, jeg har 2 – en dreng og en pige.

Men de er næsten voksne.

NI

, hvor gamle er de?

PA

Vi har Josefine på 17 år og Mathias på 19.

NI

ja, så er de sikkert på vej til at flytte hjemmefra.

PA

Ja, Mathias er faktisk ved at finde en lejlighed sammen med nogle kammerater fra gymnasiet.

NI

Åh, det er spændende for ham, hva’?

PA

Ja, det er næsten ikke til at forstå, hvor tiden er blevet af.

NI

Min søn er kun 5 år, så vi har ham heldigvis hjemme i mange år endnu.

PA

Ja, det er da dejligt.